OM COMFYCAKES

 Hej, jeg hedder Nadia og byder dig velkommen i mit spirende kageunivers!

Jeg har altid elsket det søde køkken, og desserter er måltidets højdepunkt for mig. 

Jeg udviklede konceptet Comfycakes, fordi jeg gerne vil dele min entusiasme for kager med andre. Jeg elsker, når kager præsenteres i delikate mundrette størrelser der både mætter øjet og den søde tand, og det har jeg valgt at kalde for ”comfycakes”, fordi hver comfycake har en hyggelig størrelse og dejlig smag.

Jeg startede Comfycakes tilbage i 2020 som et passionsprojekt ved siden af mit almindelige arbejde. Fra at bruge min fritid på at skabe nye kager og smage, oplevede jeg, at efterspørgslen blev større og dermed ideen til Comfycakesuniverset. Udover vores udvalg af kager til events leverer Comfycakes dagligt lækre hjemmbagte kager til både virksomhedsevents og private arrangementer. 

Alle Comfycakes bages fra bunden med fokus på kvalitetsråvarer, sæsonens udbud og smage samt masser kagekærlighed. Comfycakes er stolte af også at kunne tilbyde en del af kagerne i både glutenfri, laktosefri samt veganske udgaver, da ingen skal snydes for en comfycake.

I juni 2024 åbnede Comfycakes fysisk butik På Amagerbrogade 142. I butikken kan du nyde et lækkert stykke kage med en god kop kaffe fra Social Brew (eller the/kakao 🙂 Udvalget i butikken er ikke som eventkagerne, disse skal bestilles særskilt.

De sødeste hilsner

Nadia